Babyshower…

Søndagen har stået i hyggens tegn.. Jeg har nemlig været til babyshower, hos en veninde, som venter sig en lille dreng. Jeg synes at babyshower er en rigtig hyggelig dag og en dejlig anledning til at fejre en man holder af, som om kort tid vil få livets største gave. Det er også dejligt at få set den kommende mor kort inden terminsdagen – inden de bliver til en lille familie, hvor dagene flyver afsted og overskuddet ikke er det største. Alt i alt er jeg fan af, at vi så småt begynder at tage den ellers amerikanske tradition mere og mere til os : )

Men jeg må indrømme det også kan være en lidt svær dag når man er i fertilitetsbehandling. Nu er jeg så heldig, at jeg har nogle venner, som er søde til at tage hensyn til mig, selv på en dag som denne. Den kommende far havde nemlig informeret hende der planlagde dagens event om, at jeg er i behandling, og der var en chance for, at jeg kunne melde fra, hvis det blev for svært. Det rørte mig dybt da jeg fik af vide han havde tænkt så meget på mig og havde den omsorg for mig. Tænk at han i sin baby-glæde stadig formåede at tænke på mig og mine følelser – det er fandeme stort. Han bliver uden tvivl en god far!! : ) Heldigvis er jeg lige i mellem to behandlinger, så datoen for dette babyshower passede faktisk rigtig godt. Men jeg skal da indrømme, at havde den ligget tæt på dagen for en negativ graviditetstest, havde jeg nok meldt fra. Det havde gjort for ondt : (

Dagen var utrolig hyggelig, og vi fik spist en masse lækker mad og selvfølgelig også kage ; ) Vi fik snakket om babyer, graviditet i coronatiden og mange andre ting. Der blev pakket gaver op og der kom de obligatoriske “åååååååååååårrhhhh”, hver gang en ny gave blev åbnet som indeholdte sødt babytøj. Alt var ligesom det skulle være.

Efter et par timer var maden og kagerne efterhånden ved at være spist. Samtaleemnet gik, som forventet, mere intenst over på graviditet, scanninger, fødsel mm. Jeg sad ved bord med min gravide veninde, og hendes veninder, hvor 4 ud af 5 havde børn. Da samtalen blev længere og længere kunne jeg mærke at jeg stille og roligt lukkede mig lidt inde i mig selv. Jeg havde ind til nu smilet og snakket med om alt dette, for jeg kunne jo ikke møde op til et babyshower og forvente samtalen ikke ville handle om store maver og babyer. Så naiv var jeg dog ikke. Men jeg tror bare jeg nåede et punkt hvor jeg ikke kunne smile og snakke med mere. Jeg kunne sagtens rumme den løse hygge snak om emnet, men den intense snak blev lidt for meget. Jeg trak mig derfor langsomt fra samtalen og begyndte stille at vende opmærksomheden ned på den lille søde hund, som rendte rundt mellem mine fødder.

Kort tid efter havde jeg brug for en pause. Jeg gik derfor ud på toilettet og tog lige et par dybe indåndinger. Jeg prøvede at sige til mig selv, at jeg havde klaret det rigtig flot ind til videre. Jeg havde bagt en kage til dagen, klaret mig igennem fire timer med babypynt, en masse babytøj og babysnak – og jeg havde gjort de hele med et smil på læben. Det er rigtig godt gået!! Jeg prøvede virkelig at rose mig selv, og minde mig om, at der måske var nogle i min situation som havde meldt fra på en dag som denne. Men jeg deltog og havde klaret det rigtig fint, og endda også uden at det egentlig havde rørt mig synderligt meget. Jeg havde virkelig nydt dagen og hygget mig med min veninde og hendes søde familie og veninder. Men nu nåede jeg også mit max., og kunne mærke jeg måtte trække mig. Jeg ville hjem.. Jeg gik derfor ind til min veninde og sagde tak for en dejlig dag. Heldigvis for mig, passede det med, at de fleste andre veninder også var på vej ud af døren, så jeg gik ikke tidligere end de andre. Pyha…. Det er noget jeg hader at gøre. Ikke pga. FOMO, men bare fordi jeg ikke har lyst til at gå og efterlade vært/værtinden med følelsen af at jeg ikke havde lyst til at være der, for det er slet ikke tilfældet. Og på en dag som denne ville det være skrækkeligt at gå alt for tidligt, for så ville jeg være bange for, at jeg ville være blevet et emne efter jeg var kørt. Men heldigvis ikke..

Det var som sagt en rigtig hyggelig dag og skønt at se min veninde inden deres lille dreng kommer til verden. Jeg er SÅ glad på deres vegne og gælder mig rigtig meget til at møde ham : ) Derfor kan det også irritere mig, at jeg ikke kan komme igennem sådan en dag, uden det rammer mig. Jeg nød jo at se hendes flotte mave, se hende åbne de fine gaver op og høre hende og de andre mødre fortælle deres historier. Men alligevel rammer den lidt. Alligevel sidder jeg med en knude i maven og med frygten for at jeg aldrig kommer til at snakke med på disse samtaler. For ikke at nævne den store frygt på selve dagen, om nogle nu skulle spørge ind til mig og børn og jeg endnu en gang må spidse dem af men en halvsjov/sølle kommentar, for hurtigst muligt at komme ud af den snak igen.

Men den største irritation er, at jeg ikke en gang kan komme igennem fire små timer, uden at det til sidst komme ind under huden på mig og jeg må trække mig. Jeg ville ønske jeg var bedre til at lægge mine egne bekymringer på hylden for en stund og kunne nyde en dag som denne fuldt ud, og ikke kun 90%. Men på den anden side synes jeg også at 90% er ret godt gået af mig og er faktisk lidt stolt over, at tallet er så højt. Det er en meget ambivalent følelse at sidde med.

Jeg ved ikke hvorfor at det er svært. Det er ikke fordi jeg ikke kan rumme deres baby-lykke for det kan jeg sagtens. Jeg under dem det så meget. Men hvorfor filan kan jeg så ikke klare fire timers baby-snak uden at jeg skal tage en dyb indånding på toilettet. Det går mig virkelig på – specielt fordi jeg ikke kan forstå grunden. Og alligevel kan jeg jo godt forstå grunden. Den er jo egentlig ret åbenlys. Men så alligevel ikke. Hvis jeg nu bare synes det var for svært at se hende med mave på, eller var for svært at se nogle venner skulle have et barn, men det er bare ikke tilfældet!! Hvorfor kan jeg så ikke bare klare de skide fire timer.. Arrrrgh det er frustrerende.

Men selvom jeg synes det er latterligt at jeg til sidst ikke kunne rumme mere baby-snak, er jeg lykkelig for, at grunden i det mindste ikke skyldes, at jeg ikke kan rumme deres baby-lykke. Det er den værste følelse i verden!! Så Yay for mig, at det ikke er tilfældet : )

Alt i alt er jeg bare rigtig glad for jeg var med til min venindes babyshower. Det var en dejlig dag med en masse smil og jeg under mit vennepar så meget, at blive forældre til denne skønne lille dreng. Jeg håber inderligt at jeg en dag også vil opleve glæden og få livets største gave..

Et kæmpe stort tillykke til mine skønne venner med deres lille dreng, som meget snart kommer ud til dem ♡