Da dagen kom og jeg skulle ringe til Riget og melde mig klar til behandling, var jeg ret nervøs. Jeg havde på nuværende tidspunkt holdt en del måneders pause, dog ikke med min gode vilje. Rigshospitalets fertilitetsafdeling holder nemlig lukket hele december måned, da de har lang juleferie, fordi de arbejder både i hverdage og weekender. Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at de ansatte på afdelingen også skal have fri når de arbejder alle ugens syv dage, men det er faktisk noget som er ret svært at acceptere når man er i behandling. Det lyder måske ikke af meget at være tvunget til at holde pause i en måned, men det er faktisk rigtig svært at acceptere følelsesmæssigt. Da...