Tillykke med fødselsdagen – du er ikke gravid..

Da jeg skulle i gang med mit første IVF forsøg vidste jeg godt, at det ville komme til at ligge ret tæt op af min 30 års fødselsdag. Jeg var derfor i mega vildrede om jeg skulle holde en stor fødselsdagsfest eller om jeg skulle være fornuftig og sparre de penge – for skulle det nu gå hen og lykkes med at blive gravid, er det jo godt at have så mange pange på kontoen som muligt. En startpakke til sådan en lille en er jo ikke heeeelt billig.

Jeg brugte flere måneder på at overveje hvad der var bedst. Jeg havde vildt meget lyst til at holde en stor fest og fejre det skarpe hjørne jeg rundede. Det var den sidste store fest jeg kunne have med mine venner, inden vi allesammen ville have fået børn og skulle tidlig op dagen efter. (Nogle havde selvfølgelig børn, men størstedelen havde ikke). Jeg synes også at jeg trængte til at have det sjovt. Og jeg fortjente uden tvivl et brag af en fest.

2019 var mildest talt ikke mit år. Jeg havde ikke et sted at bo, så jeg måtte flytte hjem til mummy and daddy. Det var et kæmpe nederlag for mig, da jeg flyttede hjemmefra som 18 årig og altid har stået på egne ben. Altså og dog, selvfølgelig har jeg fået hjælp af mine forældre – men du ved hvad jeg mener. Jeg var i den naive tro, at det nok skulle gå hurtigt at finde en ny lejlighed, og det var kun en meget kort periode jeg skulle tilbage på gæsteværelset, før jeg rykkede ud igen. Men, sådan gik det ikke helt. Jeg endte med at bo der i et helt år!! Det var ikke fordi det var et problem at bo sammen med mine forældre. Vi hyggede os gevaldigt. Derudover har begge mine forældre skiftende arbejdstider, så hvis vi nåede at se hinanden to gange på en uge var det stort. Selvom det gik fint med at bo der, savnede jeg selvfølgelig at have mit egent. Jeg brugte alt min tid på at kigge på lejligheder og var meget tæt på at få en flere gange. To gange stod jeg faktisk med papirerne i hånden, men blev alligevel snydt af nogle som lagde penge under bordet eller andet, så jeg blev smidt væk igen. Til sidst blev det ret hårdt at være i og det var svært at holde modet oppe. Det var lidt som om, at med mindre men brugte beskidte – og ulovlige tricks – så var det umuligt at få en lejlighed. (Og det havde jeg dog ikke tænkt mig at gøre)..

Derudover var jeg igennem maaange svære, hårde og opsliddende fertilitetsforsøg, som alle endte med et negativt reaultat. 7 forsøg for at være helt præcis! Det er utrolig mange nederæag at få på et år. Når det så bliver lagt sammen med alle nederlagene med boligsøgningen og en meget stressende periode på jobbet, kunne jeg ikke mere. Jeg knækkede helt sammen. Jeg var en skygge af mig selv i hele det år. En tom skal, som gjorde hvad jeg skulle og kørte på som en robot, men jeg var tom indeni. Jeg har aldrig grædt så meget før, som jeg gjorde det år. Jeg har heller aldrig været så sur og frustreret og sagt ´fucking´ så mange gange på ét år.

Sidst på året knækkede jeg helt og måtte gå grædende til min chef og sige jeg ikke kunne mere. Jeg var stresset og havde brug for en pause. Jeg kunne ikke længere balancere en meget hård, opsliddende fertilitetsbehandling, et meget travlt job og en fuldtidsboligsøgning ved siden af. Der var heldigvis forståelse for min chefs side, da hun også havde set mig bryde sammen flere gange på jobbet og flere kollegaer havde delt deres bekymring for mig. Jeg fik en uge hjemme og det gjorde jeg kunne komme op til overfladen igen og få luft.

Efter alt det rod, synes jeg bestemt jeg havde brug for en fest og en god aften. Og ingen fortjente sådan en aften mere end mig!! Vi var på nuværende tidspunkt kun en måned fra min fødselsdag, og jeg skulle virkelig tage en beslutning om der skulle være fest eller ej. Jeg elsker fester med god mad, musik og dans. Jeg kommer fra en familie hvor vi altid fejre alt hvad vi kan, og der er altid fest og glade dage når vi giver den gas – og det var lige hvad jeg havde brug for. Men var det nu klogt at gøre det. For hvad hvis jeg blev gravid?! Så havde jeg kastet en masse penge efter en fest, som je på sin vis ikke en gang kunne deltge i selv. Gæsterne ville nok undre sig over hvis jeg ikke selv drak til min egen 30 års. (mange vidste på dette tidspunkt stadig ikke, at jeg var i fertilitetsbehandling – så hvad filan skulle undskylden være?!). Og hvad hvis jeg var dårlig? Så var jeg syg til min egen fødselsdag. Men omvendt, hvad hvis det ikke lykkes… Så ville det jo være fedt at kunne drukne sorgerne med et brag af en fest. Så what to do??!!

Til sidst tog jeg valget at jeg ville have en fest!! : ) Jeg ville fan´me fejre min 30 års fødselsdag, og det skulle ikke gå stille for sig! Jeg fandt lokale, fik bestilt mad, købt pynt og selvfølgelig en maaaaaase drikkevarer. Mine forældre var klar til at hjælpe med at pynte lokalet og gøre det fint. Eller dvs. min mor var klar. Min far blev forvist fra pynt og borddækning, da min OCD slet ikke kunne klare hans skæve opsætning : D Men sådan er det nok med fædre : D (Han var god til at bære drikkevarerne ind i stedet for). Alt var klar, kjolen var købt, nu skulle der være fest, og jeg var SÅ klar!!

Problemet var bare stadig hvad jeg skulle gøre, hvis jeg nu var gravid. Skulle jeg lyve om hvorfor jeg ikke drak, eller skulle jeg fortælle alle gæsterne om både behandlingen og den lykkelige nyhed?? Ind til nu troede jeg faktisk, at det var min største bekymring. Men det var kun lige ind til jeg skulle på Riget igen. Efter min ægoplægning (den som ses i afsnit fire), fik jeg nemlig af vide af lægen, at jeg skulle have taget blodprøve d. 15 november. PÅ MIN 30 ÅRS FØDSELSDAG! Jeg skulle simpenthen testes på selve dagen, og den dag kunne nu gå hen og blive helt fantastisk eller helt forfærdelig.

Jeg lagde derfor hovedet i blød og tænkte meget over hvordan jeg ønskede dagen skulle gå, når det nu ville indeholde en graviditetsblodprøve. Skulle jeg være helt alene så jeg var klar på at græde?? Skulle jeg være sammen med nogle så de kunne trøste mig? Og samtidig ville de også kunne fejre det med mig hvis det var et positivt svar.

Jeg besluttede mig for at helgardere mig og booke hele weekenden op. Om fredagen – på min fødselsdag, ville jeg starte dagen med at få taget blodprøven. Så skulle jeg spise brunch med min mor. I løbet af dagen var der ikke de store planer. Der var sat tid af til at tage imod den besked der nu måtte komme. Om aftenen skulle jeg ud og spise sushi med en veninde og bagefter til landskamp i Parken. Dagen efter skulle jeg mødes med en anden veninde til den helt store tøse-hygge. Vi skulle første have massage og derefter ud og spise. Weekenden var helt perfekt – hvis ikke det var fordi jeg lige skulle vente på det svar.

Dagen kom, og min mor og jeg hyggede med brunch og jeg fik utrolig mange fine gaver. Vi nåede ikke langt før der kom en opringning fra et ukendt nummer. Jeg begyndte at ryste med det samme. Jeg er aldrig blevet ringet op af Riget før, jeg har altid selv skulle kontakte dem for et svar. Så betød det nu at den var positiv når de ringede til mig?!!! Jeg var SÅ nervøs. Den søde sygeplejerske havde ikke et særlig positivt toneleje, så jeg tror jeg havde gættet at svaret var negativt – men man håber til det sidste. Hun fortalte resultatet af min blodprøve, som desværre var negativ : ( Jeg brød helt sammen. Lige i det sekund, lige midt i en hyggelig brunch og en masse fødselsdagsgaver knækkede min verden sammen endnu en gang. for 7 gang!!

Efter en lang tudetur og en masse kram fra min mor blev jeg endnu en gang sur. Jeg forbandede alt ved den her lorteproces langt væk, og også den stakkels sygeplejerske som ringede og fortalte mig resultatet. Jeg var sur over hun ikke en gang kunne sige “Tillykke med fødselsdagen”. Jeg siger endda mit cpr-nr. når hun ringer. Hun kunne da både se på skærmen og høre på det jeg sagde, at det var min fødselsdag. Vis dog lide medmenneskelighed og bare sig tillykke – det er da det mindste man kan gøre. Ak ja, det er ikke helt rationelle tanker og ord der kommer ud af en når de følelser får frit spil.

Efter brunch og tudetur med min mor, puttede til en film og tog en lang lur. Det havde taget meget hårdt på mig at skulle rumme endnu et negativt svar. Om aftenen var jeg klar på sushi og landskamp og dagen efter på massage og lækker mad. Da jeg ikke var gravid kom der selvfølgelig en masse vin og champagne på bordet, så der blev festet godt igennem og jeg glemte alt om fertilitetsbehandling og negative svar.

Weekenden efter stod en på en kæmpe 30 års fødselsdag. Det var en fantastisk fest med lækker mad, musik og dans – lige som jeg ønskede det. Det var en perfekt aften!!! Jeg havde den fedeste aften og det havde mine gæster heldigvis også. Vi festede og dansede hele natten til kl. 6 om morgenen . Det er ikke sket i mange år : D Mine venner snakker stadig om min fødselsdag som årtiets bedste fest og det varmer SÅ meget at høre. Tænk, at midt i alt det her rod fik jeg præcis den fest jeg ønskede mig – og så er den heldigvis foreviget med en masse skønne/sjove/grimme billeder fra den MySelfie jeg lejede til festen.

Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre 30 års fødselsdag – på trods af omstændighederne <3