De forbandede æg..

Min dag startede egentlig rigtig godt. Jeg var glad, ovenpå og havde den bedste følelse i maven. I går ringede jeg til laboratoriet på Riget, for at høre status på mine æg. I onsdags fik jeg nemlig taget æg ud, og det var den flotteste ægudtagning jeg endnu har haft. Der blev taget 13 æg ud. 13!! Jeg var så glad at jeg græd en lille smugle hver gang de sagde, at nu havde de endnu et æg. Jeg har desværre aldrig haft særlig mange æg, og de har heller ikke været i den bedste kvalitet. Det er på grund af min kroniske sygdom – Endometriose. Men, denne gang gik det bare over alt forventning, jeg fik taget 13 æg ud og 12 af dem blev befrugtet. Det var så vildt!!!(Til sammenligning fik jeg taget fire æg ud sidste gang og kun to blev befrugtet, så det var en kæmpe forbedring). Jeg var ikke til at skyde igennem. Jeg var stensikker på at denne gang ville det lykkes. Hvordan kunne det ikke det, med alle de æg! Jeg har aldrig været så glad i al den tid jeg har været i fertilitetsbehandling, som jeg var i onsdags. Det var de bedste nyheder i to år. Nu skete det, nu var det endelig min tur! Jeg ville få en baby, og endelig blive mor : ) <3

I går var jeg så på Riget, for at få lagt mit guldæg op. Jeg fik af vide, at 6 af de 12 befrugtede æg klarede sig fint, og delte sig som de skulle. (De resterende 6 æg var gået til). Men jeg var stadig lykkelig – jeg havde forberedt mig på, at ca. halvdelen ville gå til. Det gav mig stadig ét til oplægning og 5 æg som de skulle dyrke videre til i dag, med henblik på, at de skulle fryses ned. Jeg var ikke til at skyde igennem, og ender igen med at sidde og græde – af glæde – da jeg snakkede med lægen, for jeg har aldrig haft så mange fine æg. Og lægerne roste dem og sagde de var så fine. Aldrig har mit håb været større. To fucking år har jeg ventet på den besked, og nu var den der endelig!! Jeg var sikker på at nu skulle jeg hjem og blive gravid, og så ville der mindst være 2 æg til fryseren i morgen.

Lægen fortalte, at jeg som altid, ville få besked om de sidste æg i dag. Jeg smiler glad og siger “okay”, for nu glæder jeg mig til endelig at få det brev i min e-boks, hvor der er krydset af i feltet hvor der står “Antal æg på frys”.

Dagen i dag har sneglet sig afsted, og jeg har ventet med sommerfugle i maven på, hvornår det skide brev kom i min e-boks. Jeg har tømt halvdelen af mit nøglekort, fordi jeg har logget ind så mange gange. (Og jo jeg har en e-boks app, men det havde min hormonhjerne lige glemt, så jeg loggede på på computeren hver gang). Først kl. 15.10 skete der noget. Pæn lang tid at vente, hvis jeg selv skal sige det! Jeg åbnede mega spændt brevet og kunne slet ikke vente til at se hvor højt tallet var. Hvor mange af mine fine æg, havde klaret det til at komme på frys.

0! 0 æg!! De var allesammen gået til. Jeg gik helt i stå. Mine tanker fløj rundt og jeg måtte kigge på brevet én gang til mens jeg tænkte “men lægerne sagde jo i går at de var så fine”. “De roste dem og sagde de havde klaret sig godt”. Det var 24 timer siden at de var fine – og nu er de allesammen bare døde. Hvad fanden sker der!! Jeg blev SÅ gal på de skide læger. De sagde det var flotte æg. Hvordan fanden kan de lade sig gøre at jeg får taget 13 æg ud, 12 bliver befrugtet og kun 1 sølle æg klarer sig. Og hvem siger det vil klare sig. Det dør helt sikkert ligesom de andre!

Jeg sad på kontoret og brød fuldstændig sammen. Jeg var så vred på de dumme læger og samtidig så såret. Hvordan kan de bilde mig ind at alt er godt når det ikke er det. Hvorfor fortæller de mig ikke sandheden. Det kan ikke passe at alt er godt i går og ét døgn senere er alle æg døde. Hvad er det der går galt? Hvorfor dør mine æg bare? Jeg forstår det ikke : (

De vrede og sårede følelser tager hurtigt fat i mig og bliver kun endnu værre. Tankerne om at lægerne holder mig for nar vokser og det gør de grimme tanker om mig selv også. Jeg er overbevist om, at lægerne holder noget skjult for mig. Jeg kan simpelthen ikke forstå at de efter flere ægudtagninger, hver gang kan sige, jeg har haft æg som er meget tæt på at komme på frys, men desværre ikke klarer det på 6. dagen. På 5. dagen roser de dem – på 6. dagen er de døde. Det holder jo ikke. Det må de da undersøge nærmere!!! Det kan da ikke være rigtigt at de bare lader stå til og se så mange æg dø gang på gang uden at undre sig over hvorfor de ikke overlever mere end 5 dage. Jeg kan ikke tro, at de ikke ved hvad der sker. I mit hoved ved de, at jeg har dårlige æg, som bare ikke kan overleve mere end 5. dage – men de fortæller mig det ikke. Måske er det for at skåne mig, men det er 1000 gange værre at gå det her igennem, end at få af vide mine æg desværre ikke er gode nok. Jeg vil da hellere vide, at det simpelthen bare ikke er muligt for mig at få børn, fordi mine æg er for dårlige, end at blive ved med at gå alt det her igennem for ingen verdens nytte. Jeg putter enormt mange usunde hormoner i min krop gang på gang. Det er da nytteløse at gøre, hvis de ved at mine æg aldrig vil overleve mere end 5 dage. Hvorfor ikke bare fortælle mig det?! Så kan jeg bryde sammen over det, tage mig den tid jeg skal bruge til at komme over det og så finde ud af hvad jeg så vil. Vil jeg opgive drømmen om at blive mor. Vil jeg bruge en ægdonor – et eller andet. Men giv mig nu besked så jeg kan deale med det og ikke skal igenne alle de her rutcheture. Det er umenneskeligt og det er der ingen der kan holde til i længden!

Lige nu er jeg helt overbevist om, at jeg aldrig får et barn :, ( Alt håb har forladt min krop. Jeg græder som pisket, og bliver ved med skiftevis at være utrolig vred og enormt såret. Jeg har mistet alt tro på, at det her noglesinde vil ske. Hvorfor skulle det éne æg jeg har fået sat op overleve, når de 11 andre æg er døde?! Det kommer jo ikke til at ske! : ( Jeg er bare så knust. Det her var den største fremgang i to år. I to år har jeg stukket mig selv, spist piller, været igennem smertefulde behandlinger, levet efter en streng kostplan, stoppet med at træne og løbe, har dyrket yoga og jeg har grædt og bandet hele verden væk. Og for hvad?! For at stå her to år efter og give op. Jeg kan ikke mere!! : ( (tårerne triller ned af mine kinder mens jeg sidder her og skriver). Jeg kan ikke mere!! Jeg er knækket og har intet godt tilbage i kroppen. Jeg er helt tom indeni. Hvis ikke det kan lykkes efter så flot en ægudtagning – så kan det slet ikke lykkes. Jeg kan lige så godt give op. Jeg bliver alligevel aldrig mor!! :, ( Jeg kommer til at sidde alene resten af livet, i en lille møg lejlighed, mens alle omkring mig stifter familie og lever lykkeligt. Og her sidder jeg så og rådner op. Alene. Uden det barn jeg aldrig kunne få. Men det er nok også for det bedste. Jeg var nok ikke blevet en god mor alligevel. Måske skal jeg bare tage det som et tegn. Jeg ville være blevet en elendig mor, og det barn er bedre tjent uden mig :, (

Nu vil jeg gå ud og tage den pille som hjælper ægget med at sidde fast. Ikke at det gør nogle forskel. Og så håber jeg, at jeg på et tidspunkt stopper med at græde, så jeg kan få sovet lidt.

Godnat..