Den er der, den er der ikke…

Det værste ved fertilitetsbehandlingen er ventetiden. Hele processen er én lang ventetid. Man venter på menstruationen starter, man venter på beskeden fra sygehuset, om de har tid til at tage en ind til behandling. Man venter på 1. scanning, man venter på 2. scanning, man venter på ægudtagning og man venter på ægoplægning. Når man har været tålmodig og endelig er kommet igennem alle de ting, kommer den værste ventetid af dem alle. Ventiden på graviditetstesten. De to uger, fra ægoplægningen til testdagen, er så lange, at det er helt umuligt at beskrive. Hver dag går man og håber og krydser fingre for, at dette er gangen hvor lykken endelig kigger ens vej. Hver dag prøver man at tænke positivt. Man nusser måske maven, snakker til den. Ønsker hver eneste aften inden man ligger sig til at sove, at ægget bliver siddende denne gang, og at det er nu man endelig får drømmebarnet.

Helt fra begyndelsen af behandlingen får man af vide, at man skal slappe af, tænke på noget andet og prøve at nyde dagene ved at gøre noget godt for sig selv. Men det er ikke helt nemt at glemme man er i behandling, når man skal tage hormoner og piller hver dag, på et præcist klokkeslæt. Når man har bivirkninger som kvalme, hovedpine, træthed og ømme bryster. Det minder en ret meget om, hvad det er man er i gang med, og gør det lidt svært at glemme alt om behandling og bare tænke på noget andet. Og ud over de fysiske gener, er hovedet på overarbejde.

Det gør også at man ikke kan lade være med at overtænke alle ting der sker i kroppen. Om den knurren i maven er et tegn på man er gravid. Om det blop i maven betyder at ægget ikke sidder fast mere. Om kvalmen og de ømme bryster skyldes en graviditet, eller om det stadig er hormonerne der flyder rundt i kroppen. Alt analyseres, alt bliver overtænkt og alle tegn googles.

For mig plejer der desværre ikke helt at gå de to uger før jeg ved om den er der eller ikke er der. Jeg har nemlig en kort cyklus, og får derfor altid min menstruation før testdagen kommer. Jeg ved godt at man kan bløde lidt og stadig være gravid, men jeg får nu altid ret tydelige menstruationstegn. Jeg starter med at få en mudren i maven. Så bliver den rigtig øm og hæver op – jeg får det der bliver kaldt en “endo-mave”. Det er noget som sker ret tit for os med endometriose. Maven hæver op og man ligner en i 5. måned, hvilket ikke er særlig fedt, når man prøver at blive gravid, at man så rent faktisk ligner en der allerede er det. Men endo-mave er ekstremt ubehageligt og smertefuldt. Det næste skridt for mig er at jeg får luft i maven (velbekommen for den fede info), og til sidst kommer menstruationen. Denne proces tager ca. 3-4 dage, og da jeg har en kort cyklus, passer det med at alt det her lige når at ske inden min testdag, og jeg når til menstruationen 1-2 dage før jeg skal have taget blodprøve.

Men denne gang føles det anderledes. Jeg har tegn der taler både for og imod, at den måske er der denne gang. Der er i hvert fald noget som ikke er som de andre gange. Det der taler imod at den er der denne gang er, at den kvalme der følger med hormonerne er aftaget. Det samme er trætheden og jeg har heller ikke længere ømme bryster – hvilket jeg plejer at lide af i stor stil når jeg tager hormoner. Det er gener man normalt plejer at være glad for at slippe af med, men jeg bliver altid ked af det når jeg kan mærke de aftager, for så tyder det jo på, at jeg ikke er gravid. Det der dog holder mit mod oppe denne gang er, at jeg på ingen måde mærker noget til min menstruation. Jeg har slet ikke mærket noget mudren i maven, som jeg normalt ville have på dette tidspukt i processen. Min mave er heller ikke hævet op, den er faktisk ret fin og flad – og vigtigst af alt, slet ikke øm. Og til sidst er selvfølgelig det bedste tegn – jeg har ikke fået min menstruation : ) Og ikke nok med den ikke er kommet, så er den to dage over tid : ) Det er ALDRIG sket før. Jeg er Lykkelig… : )

Men er den der, eller er den der ikke?! Der er både tegn for og imod, og jeg kan snart ikke holde spændingen ud mere!!!

Jeg synes de sidste to dage er længere end noglesinde, for det her er det bedste tegn på en graviditet jeg noglesinde har haft. Jeg kan slet ikke vente til jeg skal have taget blodprøven, og får svaret. Jeg er så nervøs og spændt at jeg slet ikke kan være i mig selv. Jeg går på toilettet flere gange om dagen, bare for at tjekke om min menstruation er kommet, men ind til videre holder både den og tegnene på den, sig langt væk.. : )

Argh!! Jeg kan slet ikke være i mig selv af bare spænding, og mit hoved er ved at eksplodere.. De sidste to dage skal bare gå så hurtigt som overhovedet muligt..

Jeg krydser alt jeg kan, for at den er der denne gang… ♡