Højt at flyve, dybt at falde…

Da dagen kom og jeg skulle ringe til Riget og melde mig klar til behandling, var jeg ret nervøs.
Jeg havde på nuværende tidspunkt holdt en del måneders pause, dog ikke med min gode vilje. Rigshospitalets fertilitetsafdeling holder nemlig lukket hele december måned, da de har lang juleferie, fordi de arbejder både i hverdage og weekender. Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for,
at de ansatte på afdelingen også skal have fri når de arbejder alle ugens syv dage, men det er faktisk noget som er ret svært at acceptere når man er i behandling. Det lyder måske ikke af meget at være tvunget til at holde pause i en måned, men det er faktisk rigtig svært at acceptere følelsesmæssigt. Da jeg i sin tid fik informationen om den lange juleferie svarede jeg da høfligt sekretæren i telefonen at det forstod jeg godt. Men jeg vil da gerne indrømme, at da røret blev lagt på, bandede og svovlede jeg den lange lukketid langt væk. Jeg forstod simpelthen ikke hvorfor de skulle have lukket helt fra slut november til start januar. Ingen andre mennesker får da så lang en juleferie. Der er mange andre læger og sygeplejersker på hele landets sygehuse som ikke har fri i lidt over en måned til jul. Og derudover er det her jo ikke en afdeling som hverken har aftentider eller overnattende patienter. De har tider i løbet af dagen som var det hos en almindelig læge. Jeg forstod det simpelthen ikke. Mine tanker gik også videre til alle dem som arbejder på et lager, eller kører med pakkepost, eller står i butik, de har da heller ikke fri hele december måned fordi de arbejder aften og weekender. Tænker ikke nogle butikker ville have en særlig god omsætning, hvis alle de ansatte fik fri hele december måned fordi de arbejder weekender normalt. Så det var en besked som gjorde ret ondt. Og ud over at være tvunget til at holde en måneds pause, er der også stressen om, at ens cyklus skal nå at starte inden fertilitetsafdelingen lukker ned. Der er selvfølgelig en skæringsdato hvor man skal have 1. blødningsdag inden, for at kunne nå at gennemføre en behandling inden deres lange juleferie. Det er bare en ekstra stresfaktor man går med, for hver dag går man jo og håber på at menstruationen starter, så man kan ringe og melde sig til behandlingen. Men de fleste kvinder ved også, at går man og tænker på hvornår ens menstruation starter, kan man sagtens skubbe den et par dage, og det kan være de dage som gør, man ikke når at melde sig til en behandling inden de lukker ned.. Stress!!!!

Nå.. Det var egentlig slet ikke det dette opslag skulle handle om…
Jeg havde som sagt holdt nogle måneders tvunget pause fra min fertilitetsbehandling, dels pga. deres juleferie, men også pga. corona, som ret hurtigt lukkede ned for det hele i 2020. Det var et kæmpe slag i hovedet jeg ikke var klar på. Jeg troede virkelig at 2020 skulle være mit år, men der tog jeg fejl – Corona 1 – Channie 0.

Da de åbnede op for fertilitetsafdelingen igen, var jeg selvfølgelig utrolig glad. Men jeg var også lidt bekymret for hvornår jeg ville kunne komme til, at få en tid. Man kan nemlig godt risikere at blive afvist når man ringer til Riget og melder sig klar til et behandlingsforløb – specielt når man, som jeg, er alene om det. Der er nemlig kun plads til 3 solo med donor om ugen, som må starte sit forløb op. Er man nr. fire der ringer bliver man afvist og må så vente til næste måned og prøve at ringe igen der. Grundet de meget få pladser, var jeg ret nervøs for hvor lang tid der ville gå før jeg kunne komme til. Jeg havde nok en forestilling om at telefonerne ville være rødglødende den da de åbnede op for fertilitetsbehandling igen. Både fordi vi var så mange som havde været tvunget ud i et par måneders pause fra vores behandlinger, men også fordi at fertilitetsafdelingen også holder en hel mådes sommerferie. Jep, to hele måneders ferielukket på et år.. Da dagen kom og jeg skulle ringe og melde mig klar til en ny behandling, var heldet med mig. Der var plads!!! : )

Jeg var lykkelig!!! Som I kunne læse i mit sidste opslag havde jeg haft mange overvejelser om hvorvidt jeg skulle starte op nu, eller på den anden side af sommerferien. Men jeg valgte at starte op nu, og var fandeme så heldig at der var plads! Pisse fedt!! : )
Jeg var helt oppe i skyerne, mega glad og det hele kørte bare – troede jeg… Jeg kom hurtigt ned fra skyerne igen, da jeg fik beskeden om at jeg skulle finde en ny donor denne gang. Riget ser gerne man skifter donor en gang i mellem, da man kan risikere at man bare er “et dårligt match”. Det er ikke noget som der er videnskabeligt bevist, men det ser de helst man gør. Den besked slog mig ret meget ud. Jeg var utrolig glad for mit valg af donor og havde brugt lang tid på at finde frem til hvilken donor jeg ville have. I donorregistret er det bygget sådan op, at vælger man en “udvidet anonym donor”, kan man se babybilleder af donoren og få en kort beskrivelse af ham. Derudover er donoren blevet stillet en masse spørgsmål, hvor svarene giver et godt billede af hvem han er som person. Og til sidst kan man se hvilken type han er ud fra en personlighedstest, samt hans og familiens sygdomshistorik. Sammenlagt er der ca. 30 siders info pr. donor. Der er altså ret mange informationer at gå igennem for at finde den helt rigtige donor, som man ønsker skal være “far” til sit barn. Jeg er en der ligger rigtig mange følelser og energi i, at finde en donor, så jeg blev utrolig ked af det, da jeg fik af vide jeg skulle skifte. Samtidig havde jeg desværre ikke så meget betænkningstid til at finde en ny donor, da man skal bestille donoren ret hurtigt efter man starter et nyt forløb op. Jeg var SÅ ked af det og græd og græd. Jeg var tvunget ud i at skulle finde en ny donor med det samme, og det var bestemt ikke nemt for mig.

Heldigvis for mig, var der for nylig to nye som havde registret sig som donor. Den ene faldt jeg pladask for. Han var spermtastic!! : ) Han havde et mega cute babybillede, havde svaret rigtig godt på spørgsmålene, havde et godt resultat i sine tests og ingen sygdom i familien. Jeg havde fundet min nye donor og jeg var lykkelig, igen!!! : )  Jeg var nu igen oppe på min sky og svævede rundt, og nu kunne behandlingen bare starte, jeg var SÅ klar : ) Jeg skrev til sædbanken og bestilte min donor. Her ramte 2. slag mig så. Min donor var kun tilgængelig i “kvalitet”, som Riget ikke ville tage i mod. Ikke ment på den måde at donoren var i dårlig kvalitet, han var tværtimod for god. Jeg fik derfor afvist min bestilling af donor og blev bedt om at finde en anden. Jeg var knust!! Jeg havde lige været igennem det her én gang, og havde lige fundet en donor jeg var så glad for. Jeg ringede til Riget og snakkede med en fra laboratoriet, som bekræftede at jeg ikke måtte bruge den donor, da han var for dyr, fordi han kun var der i en “høj kvalitet”. Jeg fik dog af vide at jeg kunne snakke med en anden fra laboratoriet dagen efter, som kunne svare på, om jeg ikke måtte bruge denne donor alligevel. Dagen efter snakkede jeg igen med Riget, og fik her den fantastiske besked, at jeg gerne måtte bruge den donor jeg havde valgt. Jeg var enormt lettet og glad. Nu var jeg tilbage på sporet igen : ) Glæden stoppede dog brat, da jeg fik beskeden om, at min donor i løbet af det døgn jeg ventede på svar fra Riget – var blevet “udsolgt”. Jeg var nu igen uden donor!! Min verden brød sammen. Jeg kunne slet ikke klare at jeg stod her igen og havde mistet mine to førstevalg på en donor. Jeg var grædefærdig.. Jeg gil helt i baglås, og ringede grædende til min mor.. Hvad fanden skulle jeg nu gøre.. Riget og deres møg-ansatte som ikke havde styr på reglerne var nu skyld i, at jeg ikke bare stod uden donor, men havde mistet den perfekte donor!!

Efter en lang snak med min mor hvor jeg fik grædt af og sagt alle de grimme ting jeg kunne finde på, indså jeg, at jeg meget hurtigt måtte op på hesten igen og finde en ny donor, for ellers kunne jeg ikke fortsætte med dette forsøg. Jeg kiggede det hele igennem igen, og fandt en 2. prioritet donor, som jeg var okay tilfreds med. Jeg skrev til sædbanken igen, og informerede om mit nye donorvalg. Uheldet var desværre ikke færdigt med at ramme mig, så jeg fik beskeden, at den nye donor jeg havde valgt, lige i det havde opnået sin max antal graviditeter i Danmark og derfor ikke længere måtte bruges som donor her i landet. Jeg var igen uden donor. Her kunne jeg ikke mere. Jeg knækkede og var helt grædefærdig. På kun to dage, havde jeg været alt dette igennem, og det var ikke til at bære. Jeg kunne ikke mere. Jeg stod nu overfor et kæmpe valg – find en ny donor, igen, eller droppe dette forsøg og melde mig til efter sommerferien. Mine bekymringer gik på om jeg noglesinde ville blive glad for den donor jeg skulle finde nu, som jo ville være min 3., faktisk 4. prioritet. Og hvis jeg ventede til efter sommerferien med at starte igen, ville der så være tid til mig, jeg havde jo lige været så heldig at få en tid. Jeg snakkede med min mor, min søster, venner og veninder for at finde frem til hvad pokker jeg skulle gøre. Beslutningen skulle tages inden næste morgen, for der skulle jeg til scanning på Riget og så gik det hele for alvor i gang. Shit!!!

Jeg var helt bombet i hovedet og vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg ringede til en veninde som var med på at tage ud og spise (stegt flæsk og persillesovs – kæmpe fan, man er vel fra Skælskør). Hun var klar på en aften hvor det handlede om mig og mit problem, og at vi virkelig skulle snakke det her igennem. Sådanne veninder er guld værd!!! Efter et par timer med en lang god snak og en masse stegt flæsk, var jeg endelig blevet klogere på hvad jeg skulle gøre. Jeg ville ikke smide chancen væk nu, jeg måtte derfor ud i at finde en ny donor – igen.. Jeg fandt frem til tre som var okay, og jeg endte med at måtte skrive en pros and cons list på dem, for at finde frem til hvilken donor jeg skulle vælge. Efter et have sovet på det, havde jeg fundet frem til en ny donor jeg kunne bruge. Jeg havde ikke den største følelse af at det var ham det skulle være, for den havde jeg jo lige været igennem to gange, men jeg var tilfreds, og det var nok det bedste jeg kunne være lige nu. Jeg kunne se at der kun var ét strå tilbage af denne donor, så jeg skulle være hurtig. (Der bruges ét donorstrå til én behandling). Denne gang var jeg heldig. Jeg nåede at få det sidste strå og min donor var nu bestilt. Phew…

Endelig.. Efter fire dage i helvede og med hvad der føles som 1000 op og nedture og en masse lussinger lige i ansigtet, havde jeg endelig fået bestilt en donor, og jeg var nu klar til min scanning på riget. Jeg kan ikke huske sidste gang jeg har været igennem så svære beslutninger og så mange følelser på så få dage. Jeg håber aldrig at jeg skal ud i det her igen…