Nu… eller hvornår?

Jeg har i de sidste par uger ikke rigtig kunne være i mig selv, da jeg har haft én tanke, som har fyldt alt i mit hoved. Skal jeg gå i gang med fertilitetsbehandling nu – eller om to måneder??!!!

Jeg har i min fertilitetsbehandling været igennem både insemination og reagensglasbehandlinger, men det er desværre aldrig lykkes mig at stå med en positiv graviditetstest i hånden. Efter 2,5 år med en meget opslidende fertilitetskamp, er jeg desværre nået dertil, hvor mine antal forsøg af behandlinger er ved at rende ud.

Der er selvfølgelig ikke en max grænse for hvor mange gange man kan fortsætte i det private, men det offentlige stiller kun et hvis antal behandlinger til rådighed, og dem er jeg ved at have brugt op. Jeg ved det måske ikke lyder så slemt, men det er faktisk en kæmpe stressfaktor at have hængene over hovedet, at jeg kun har 2 forsøg tilbage i det offentlige. 2 forsøg!! Det skyldes at jeg pt. ikke står i en situation hvor jeg kan hoppe direkte videre med behandlingerne i det private, for med en nyerhvervet lejlighed, er budgettet bare ikke lige til det. Jeg ville først skulle sparre op til behandlingerne, så mit gæt er, at der umiddelbart ville gå et år før jeg vil have penge til en ny omgang i det private. Da jeg jo på ingen måde har lyst til at vente så længe, så har jeg lige nu en følelse af, at jeg har to forsøg tilbage, og ellers lykkes det ikke lige i denne omgang. Og det er en forfærdelig hård tanke at gå med. Det gør også, at jeg er bange for, at jeg aldrig bliver helt klar til at bruge mine sidste to forsøg 🙁

Den sidste måneds tid har derfor gået med meget store overvejelser om hvornår jeg skal bruge disse to forsøg – for de skal bruges godt! I mine tidligere fertilitetsforløb har jeg gået meget op i kost og motion. Jeg har løbet, dyrket yoga, og har spist både antiinflamatorisk og hormonhelende fødevarer. Alt dette er noget jeg har gjort fordi jeg var af den overbevisning, at det var det bedste jeg kunne gøre for min krop, for at den kunne være mere modtagelig overfor en kommende graviditet. Jeg tror, når man har en kronisk sygdom som jeg har, hvor man ved at det kan være meget svært at blive gravid, så famler man i blinde og prøver at gribe fat i alt der bare kan give en det mindste håb om, at projekt baby kan lykkes. Hvis jeg blev bedt om at stå på hænder i måneskin ville jeg gøre det. Men da jeg ikke har fået af vide det skulle hjælpe, valgte jeg i stedet at kaste mig over kost og motion. Jeg ved ikke om det har gjort mine chancer større, og jeg “bare” har været uheldig ind til nu, eller om det faktisk er en forkert retning at gå i, og den uvished er nok noget af det værste ved fertilitetsbehandlingen. Uvisheden om det man gør, enten gør chancerne større eller gør det hele meget værre. Jeg har derfor holdt mig oppe ved at sige at det da aldrig kan skade at spise sundt og dyrke noget motion.

Omvendt ved jeg så heller ikke om det er godt at tage den helt derud hvor man kun må spise spinatsmoothie til morgenmad og har taget hormontests og lavet sundhedsjournaler – for der har jeg også været ude. Hvilket jeg godt kan høre lyder ret vildt når jeg siger det inde i mit hoved. Men alt dette har gjort jeg har været enormt meget i tvivl om jeg skulle starte op i fertilitetsbehandling nu, eller vente til efter sommerferien. Mine tanker har gået på om min krop på nuværende tidspunkt er et godt sted til at kunne starte op igen, eller om det er bedre at vente to måneder (mere), og få kroppen tilbage på sporet igen??

Jeg har, pga. den skønne corona-situation som vi har kørende for tiden (ironi kan forekomme), jo desværre været presset ud i at holde et par måneders pause fra mine behandlinger. Det har været en pause som har været rigtig god for mig psykisk, men bestemt ikke fysisk. Jeg indrømmer gerne at der er røget riiiimelig mange nutella-madder og større mængder iste ned de sidste par måneder. Og jeg er heller ikke bleg for at indrømme at der står en halvtom pakke toffifee ved siden af mig lige nu. Alle disse ting er nogle som har været bandlyst i min kost det sidste lange stykke tid, så da jeg blev presset ud i denne pause fik den max gas med at spise alle de ting jeg ikke havde tilladt mig selv at spise under mine behandlinger. Løb og yoga røg også ud af vinduet i samme omgang. Jeg står derfor i en situation hvor jeg føler min krop er fuldstændig i den modsatte ende af hvor jeg gerne vil have den skal være, før jeg starter i behandling. Det er i hvert fald sådan min fremgangsmåde har været ind til videre.

Mit hoved har derfor været fyldt med spørgsmålet; “skal jeg prøve at give det en chance nu hvor min krop er fyldt med chokolade og så afslappet som den umiddelbart kan være, eller er det bedre at vente til efter sommerferien og bruge de næste to måneder på at komme i form igen og spise sund kost?”. På den ene side har jeg utrolig meget lyst til at prøve som min krop er lige nu, da jeg jo ikke har givet dét et forsøg før, på den anden side er jeg rædselsslagen over at det ikke vil lykkes, og jeg bruger ét af mine sidste to forsøg på en behandling hvor min krop ikke er “et godt sted”. Og hvis det ikke lykkes denne gang, vil jeg så kunne tilgive mig selv for at have “spildt” et forsøg når min krop ikke er i den bedste form, for hvis det ikke lykkes at blive gravid på en streng kostplan og motion, så kan jeg da sige mig selv at det ikke lykkes på marabou og ingen motion. Tankerne har været forfærdelige at gå med, og var der bare en der kunne give mig det rigtige svar, så jeg ikke selv skulle tage valget, ville jeg være lykkelig.

Jeg har luftet mine tanker og bekymringer for veninder og familie, som alle har sagt det samme uafhængig af hinanden. Heldigvis, for det gjorde i sidste ende min beslutning meget lettere. De sagde nemlig allesammen, at jeg skulle gå i gang med det samme, for nu er jeg kommet ned i gear, har spist en masse chokolade og hygget mig uden alt har været styret af, hvad der er bedst for min fertilitetsbehandling. Jeg er derfor kommet frem til at give min chokoladefyldte krop en chance, og starter op i mit 2. reagensglasforsøg, når min næste cyklus starter (hvilket er lige om lidt – Yikes). Jeg har lovet mig selv at jeg ikke må bebrejde mig selv hvis det ikke lykkes denne gang – om jeg kan holde det ved jeg ikke, men jeg vil gøre et forsøg. Jeg vil sige til mig selv, at jeg prøver en ny fremgangsmåde og dette har lige så stor sandsynlighed for at lykkes som den anden fremgangsmåde jeg har prøvet ind til videre. Jeg overvejer lidt at skrive et brev til mig selv som jeg kan tage frem, hvis nu det ikke skulle lykkes, hvor jeg siger til mig selv at det er okay at jeg tog det valg jeg gjorde, og jeg ikke må slå mig selv for hårdt i hovedet. Det lyder måske lidt tosset at jeg ligefrem skal skrive et brev til mig selv, men man kan godt komme til at være lidt hård ved sig selv i sådan en situation.

Det kan lyde som et meget banalt problem, men det har på ingen måde været et let valg at tage. Det har også taget lang tid at komme hertil, men jeg har det heldigvis super godt med min beslutning, og lige nu kan jeg slet ikke vente med at komme i gang 🙂

Så kryds fingre for mig og min chokoladefyldte mave – jeg lover at holde Jer opdateret <3