Kæreste lille skat <3

Kæreste lille skat

Du var her i så kort tid, og alligevel føles det som utrolig lang tid. Du var længe udervejs, men hele ventetiden værd. Alt var perfekt, da du kom. Alle tårer, alt den smerte, alle de stik – de var pludselig det hele værd, og med ét, var alt den smerte glemt. Jeg var næsten lykkelig for, det var nu du var kommet. Som om det ikke kunne være sket på et bedre tidspunkt. Selvom det har været de værste tre år i mit liv, så var det bare der du skulle komme. Ikke et sekund før. Det føles som om de sidste tre år pluselig var smeltet sammen til en meget kort periode, og jeg glemte hurtigt hvor forfærdelige de havde været at komme igennem. For pludselig var du der og alt andet mistede sin betydning. Alt andet var pludselig fuldstændig ligemeget. Aldrig har jeg været så lykkelig, og aldrig har noget i mit liv givet så meget mening, som lige der.

Du var elsket længe inden jeg vidste du var der. Mange år endda. Jeg har haft så meget kærlighed, uden nogen at kunne give den til. Men så kom du, og pludselig fik alt min kærlighed og lykke et sted at bo. Nemlig hos dig. Du gav mig en ro og en følelse af lykke jeg aldrig havde følt før. En ubetinget kærlighed og en trang til at beskytte dig fra alt ondt. Jeg ville give dig alt, for du fortjente intet mindre end det. Du var perfekt, og jeg er sikker på, ingen børn i verden var mere ønsket, eller elsket, end dig.

Jeg nussede dig hver morgen og aften. Jeg sagde godmorgen til dig og spurgte om du havde sovet godt. Og hver eneste aften nussede jeg dig, og ønskede du ville sove godt hele natten. Jeg fulgte med i en app, og læste med stor glæde hvor meget du voksede uge for uge. Jeg var så lykkelig. Du var min lille baby. Mit lille mirakel.

Det er utroligt hvordan tre måneder kan føles som en livstid, og samtidig som et kort sekund. Jeg føler jeg blinkede, og så var de væk. Så var du væk.

Du var så ønsket, og jeg kæmpede så længe for at få dig – længere end jeg noglesinde har kæmpet for noget andet. Da jeg efter tre års opsliddende kamp, endelig stod med en positiv test i hånden, følte jeg at jeg havde nået målstregen. Jeg havde løbet mit livs længste marathon, og nu var jeg endelig kommet i mål. Jeg var endelig kommet over målstregen. Jeg var så lettet, og var sikker på, nu ville alt blive godt. Jeg havde taget min kamp og haft min modstand. Nu ville alt blive godt, og jeg var overbevist om, at nu ville jeg ikke få mere modstand. Jeg havde taget mine slag.

Da jeg fik beskeden om dit lille hjerte ikke længere slog, brød min verden sammen. Jeg skreg “det er ikke rigtigt” igen og igen og græd uhæmmet. Så højt at de kunne høre det ude på gangen. Men jeg var ligeglad. Alt jeg elskede blev med ét revet fra mig. Du blev revet fra mig. Du var der igår, men nu var du væk. Hvorfor?! Hvorfor dig?! Hvorfor mig?! Det kunne ikke passe. Nu var du her endelig, hvorfor skulle du så tages fra mig. Hvorfor skulle du rives ud af mit liv, mit hjerte, når du endelig lige var kommet derind. Hvorfor var verden så uretfærdig, når jeg havde kæmpet så længe for at få dig, at du så bare skulle tages fra mig igen, og så endda på denne forfærdelige, kolde, skrækkelige måde. Hvad havde jeg gjort?! Hvorfor fortjente jeg det her?! Hvorfor fortjente du det her?!

Du fortjente så meget mere end det du fik. Du fortjente at vokse dig stor og stærk. Tage dit første åndedrag. Åbne dine øjne og se verden. Kigge ind i mine øjne og se alt den kærlighed jeg havde, kun til dig. Du skulle have dit første grin, lære at gå, begynde i skole. Du skulle slå koldbøtter og køre på rulleskøjter og slå hul på knæene. Du skulle gå i skole, blive student, blive voksen og starte dit eget liv. Og jeg skulle have været med hele vejen. Jeg skulle have fejret dine sejre med dig og støttet dig i dine sorger. Delt dine smil, og tørret dine tårer væk. Jeg skulle have givet dig utallige kys og kram, og en uendelig mængde kærlighed. Alt det blev du frarøvet. Og jeg med.

Lille skat..

Jeg er så ubeskrivelig ked af du aldrig nåede alle de ting. At du ikke fik det liv du fortjente. At jeg aldrig nåede at blive din mor, og dele alle de fantastiske oplevelser jeg allerede havde forestillet mig, vi skulle sammen. Nogle gange, når min verden bryder sammen, frygter jeg, at det er min skyld jeg mistede dig. At der var universets måde at fortælle mig på, jeg ville være blevet en dårlig mor. At du fortjente en bedre mor end mig. Den tanke kan knuse mit hjerte fuldstændig. For det eneste jeg ønskede var, at være den bedste mor for dig. Jeg ved, når jeg kommer til mig selv, at det ikke er sandt. Jeg ved jeg ville være blevet en rigtig god mor for dig. Jeg tror bare jeg har brug for en grund til hvorfor det her skete. Hvorfor det skulle ske for mig – for os. Jeg tror jeg har brug for en grund til at du skulle tages fra mig, for at det var bare uheldigt, kan jeg ikke leve med. Der må være en årsag til jeg skal straffes så hårdt. Men jeg kan bare ikke finde den.

Jeg sidder bare tilbage med et kæmpe tomrum indeni. Et kæmpe sagn, og en utrolig dårlig samvittighed overfor dig. Du fortjente så meget mere end det du nåede. Men jeg kunne ikke give dig det. Jeg kunne ikke være der for dig og hjælpe dig. Jeg fejlede. Det må du undskylde lille skat. Jeg ville ønske jeg kunne have gjort noget da dit lille hjerte ikke kunne mere, men jeg var hjælpeløs. Fra nu af, er det eneste sted du eksisterer, i mit hjerte. Men tro mig, der vil du være til evig tid.

Du var alt jeg håbede på, alt jeg ønskede mig. Du var min lille baby, men jeg kommer aldrig til at kunne få et liv med dig – det er så uretfærdigt. Tanken om aldrig at kunne holde dig i mine arme knuser mig hver eneste dag. Der går ikke én dag hvor du ikke er i mine tanker, og hvor jeg ikke tænker på hvad du ville have kunnet i dag. Det er en smerte jeg vil leve med resten af livet.

Farvel for altid, til min sødeste lille skat. Jeg vil altid savne dig, og undre mig over hvordan dit liv havde været, hvis du ikke var blevet revet fra mig så hurtigt.

Farvel til det liv vi skulle have haft sammen, som var fyldt med en masse glæde, kærlighed og eventyr. Et liv der bød på de mest vidunderlige ting. Jeg nåede aldrig at opleve de ting før du blev taget fra mig. Det er den største sorg jeg har skulle leve med, og den værste afsted jeg i mit liv, har måtte tage.

Tak for den tid du var min. Tak for alt den glæde du nåede at give mig og alt den kærlighed du lærte mig at føle fra det sekund, jeg vidste du var på vej. Du vil altid være min lille baby, og jeg vil altid elske dig. Tak fordi jeg måtte være netop din mor. Tak fordi du gav mig den titel, selvom den ikke varede længe. Jeg er så utrolig stolt af den tid jeg nåede at have den – og dig. Du var mit et og alt. Det må du aldrig tvivle på.

Sov godt lille skat. Jeg elsker dig.
Jeg vil altid elske dig.

Alle kys og alt kærlighed i verden
Mor <3